Back to top
Tawk.to

Nyheder

Home Nyheder Nyheder Cykeltyveri – en folkesygdom!

Cykeltyveri – en folkesygdom!
Cykeltyveri – en folkesygdom!
Nyheder 29 Apr 2013

Hvad gør vi ved det…. Skal vi symptom behandle eller forebygge ?

Hvert år forsvinder op mod 350.000 cykler på landsplan og heraf bliver omtrent 70.000 meldt til ordensmagten eller forsikringsselskaberne.

Med disse tal kan cykeltyveri med rette kaldes en folkesygdom.

Men modsat en sygdom med 350.000 tilfælde årligt behandles alene symptomerne ved denne sygdom. Der er stort set ingen fokus på forebyggende indsats eller vaccine.

Falco A/S er den danske afdeling af en af Europas førende virksomheder indenfor cykelparkering og det er for os en gåde, hvorfor debatten alene går på, hvordan vi finder cyklerne igen, om vi kan registrere cyklerne og om et sådan register skal være tilgængeligt for alle. Altså … alene se på en lindrende behandling når først sygdommen ER indtruffet.

Med ganske få midler kan der forebygges og tallene bringes radikalt ned.

Cykelstativer tjener i bund og grund 2 formål. For det første skal de tilbyde cyklisterne et dedikeret sted at kunne parkere og for det andet sikre de parkerede cykler mod tyveri.

I et land, hvor vi rundt i verden anses som værende helt i front med cykelfremme er det grotesk, at vi lader cyklisterne i stikken når det gælder tyveri. Det svarer til at man bryster sig af at kunne behandle syge patienter, men ikke fokuserer på at nedbringe antallet af sygdomstilfælde.

Når en cykel stjæles, sker dette i mange tilfælde ganske hurtigt og uden brug af kraftigt værktøj. Dette betyder, at der ikke skal meget for at ændre det samlede antal stjålne cykler.

Det, uden sammenligning, vigtigste parameter er at en cykel skal fastlåses med STEL til STATIV. Det vil sige at cykelstativet skal tilbyde denne mulighed. At låse forhjulet fast stativer har kun ganske ringe betydning og alene at anvende den fastmonterede lås bruges allerede med ovenstående tal til følge.

Nøglen til nedbringelse af cykeltyveri ligger ikke i at finde i chips, trackingsystemer, åbne registre eller flere politibetjente på gaden. Det ER og bliver en spørgsmål om at kunne låse cyklen fast på behørig vis.

Hvem har nøglen…. Til skabet med vaccine ? Det har de bygherrer, der opsætter stativer. I praksis kommuner, boligselskaber og private bygherrer. Merprisen er minimal, men effekten vil være stor.

Med andre ord. Hvis vi tager kampen op med en alvorlig folkesygdom gennem forebyggelse, kan den vindes. Set med Falco’s øjne har vi ikke råd til andet.

Hos Falco rådgiver vi hver dag de projekterende og udførende parter i at skabe de bedst mulige vilkår for cyklisterne.

Vi sidder klar til at hjælpe…

Har du brug for råd, er vi klar til at hjælpe og vejlede, både over telefonen eller ved et besøg.

7536 8100 info@falcoas.dk Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nye produkter og nyheder i øvrigt