Back to top
Tawk.to

FalcoRush Parkering til løbehjul



Løbehjul vinder mere og mere frem i gadebilledet. Især børn og unge bruger dem til deres primære transportmiddel til og fra skole i byerne. Da almindelig cykelparkering ikke egner sig til løbehjul, ser man ofte løbehjul på skolernes gange og i klasseværelser for at børnene kan sikre at deres løbehjul ikke bliver forbyttet eller stjålet. Det er med til at skabe uorden og kaos på skolerne, og derfor har vi designet FalcoRush løbehjulsparkering, hvor både almindelige og el-løbehjul nemt og bekvemt kan parkere. FalcoRush er yderst velegnet til placering på skoler, ved daginstitutioner eller i parkområder. 

Materiale

Dette stativ er fremstillet i varmgalvaniseret stål for at sikre den gode gedigne kvalitet Falco er kendt for, og stålet kan derefter pulverlakeres i 190 forskellige farver hvis det ønskes. 

En uendelig lang række løbehjulsparkering

FalcoRush fås i en enkeltsidet version til 4 løbehjul, der består af to søjler og én bom. Stativet kan dog udvides uendeligt og løbende, da endesøjlerne også kan fungere som midtersøjler.

Hvert indhak i bommen er forsynet med et beskyttelsesdæksel, så løbehjulet kan placeres sikkert i stativet, ved hjælp af løbehjulets styr.

Center til center afstand (ctc) mellem løbehjulene er 20 cm. 

Montage

Montage af FalcoRush kan udføres på 3 forskellige måder:

  • Med en fodplade på terræn
  • Med en præfabrikeret betonfod: 30x30x30 cm.
  • Til nedstøbning

Dimensioner

  • Afstanden mellem løbehjulspladserne er ctc 200 mm.
  • Indhakket er 80 mm bredt
  • Hullet du kan bruge til at låse løbehjulet til stativet er ø25 mm

Måske du også er interesseret i andet cykelparkering til special cykler:

Du finder vores produktblad i det gule felt til højre. Har du spørgsmål er du også velkommen til at kontakte os på 75368100 eller på info@falcoas.dk



Vi sidder klar til at hjælpe…

Har du brug for råd, er vi klar til at hjælpe og vejlede, både over telefonen eller ved et besøg.

7536 8100 info@falcoas.dk Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nye produkter og nyheder i øvrigt