Back to top
Tawk.to

Bænke


Gademøbler | Bænke
Bænke

Bænke med og uden ryglæn


Leder I efter en bænk med ryglæn til et nyt uderum, hvor brugerne skal kunne mødes og slappe af? Eller en simpel gadebænk uden ryglæn til et travlt transitområde? Måske ønsker I et moderne, multifunktionelt udemøbel til en skolegård, der både kan bruges som bænk og til leg? Eller hvad med en modulopbygget bænk, som I kan sammensætte og forme, så den bliver helt unik og passer perfekt ind i netop jeres projekt? Uanset hvad I søger, kan I finde det hele her hos Falco.

Bænke, hvad enten det er en bænk med ryglæn eller uden, løfter kvaliteten af langt de fleste byrum. Gadebænke inviterer besøgende til at benytte byrummet til mere end blot at transportere sig fra A til B. Bænke tilfører ikke bare hygge til området; det er også god service at give borgerne mulighed for et velfortjent hvil. Bestil bænke med eller uden ryglæn her.

Bænk med ryglæn eller uden?

Er I usikre på, om I skal vælge en bænk med ryglæn eller en bænk uden ryglæn? Så er det en god idé at overveje, hvad I ønsker, at uderummet skal bruges til. For godt nok inviterer alle bænke til en form for ophold. Men om I bør vælge en bænk med ryglæn eller uden, afhænger blandt andet af, om opholdet skal være af kort eller lang varighed.

Til ophold i kort tid kan er enkel bænk uden ryglæn være fyldestgørende. Men til længerevarende ophold er det bedst at vælge en bænk med ryglæn, så brugeren sidder mere behageligt og kan slappe af.

I bør også tage højde for byrummets placering og øvrige omgivelser; for det har også indvirkning på, om folk vil sidde på bænken i kort tid eller i lang tid. I travle områder, for eksempel trafikale knudepunkter såsom togstationer og busterminaler, sidder folk sjældent særligt længe ad gangen, og så kan ryglænet som udgangspunkt undværes. Men i parker og på legepladser sidder folk tit ned i længere tid, og så er en bænk med ryglæn mest komfortabel.

Derudover afhænger valget af, hvem brugeren er. Unge mennesker kan ofte sidde ganske behageligt på en bænk uden ryglæn i lang tid ad gangen. Derimod vil ældre mennesker som regel foretrække en bænk med ryglæn, og også gerne armlæn, så der er støtte til at komme ned at sidde og op at stå igen.

Sådan vælger I den rigtige bænk

Hos Falco har vi et bredt udvalg af bænke til udendørs brug i mange forskellige designs. I har derfor mange flere valgmuligheder end blot valget mellem en bænk med ryglæn og en uden. Sådan sikrer vi, at I kan få den helt rigtige bænk til lige præcis jeres udendørs projekt.

Når der skal bestilles bænke til jeres nye uderum, er I nødt til at forholde jer til bænkens funktioner, brugervenlighed og materialer. Det er nemlig ikke udelukkende bænkens udseende, der er vigtig, når I skal udvælge den rette bænk. Falco vil gerne advokere for, at der er flere og måske vigtigere dele at tage i betragtning, når beslutningen skal tages. I bør blandt andet overveje følgende tre ting:

  1. Hvilken type borger skal bruge bænken?
    Hvis det er ungdommen, så kunne en bred bænk med mulighed for at slænge sig være et godt valg. Ældre borgere værdsætter ofte en bænk med ryglæn og armlæn. Flere af vores bænke har mulighed for at sætte flere armlæn i bænken, så brugeren nærmest sidder i en stol i bænken. Derudover er det en god idé at få en god højde på bænken, så det er nemt at komme ned at sidde - og op at stå igen. 
  1. Er der meget hærværk i området?
    Hvis der er stor risiko for hærværk i området, er det vigtigt at vælge en producent, der kan levere høj kvalitet. Det kan vi hos Falco. Alle bænke fra Falco er designet med tanke på, at de skal kunne holde til livet i det offentlige rum. De er alle designet i slidstærke materialer, der kan holde til mange års brug udendørs. Falco har ydermere flere bænke med ekstra tykke planker, der kan holde til endnu mere.
  1. Hvilke materialer ønsker I?
    Skal bænken være med træflader, eller skal den være udført i rent stål? En stålbænk har et råt og industrielt udseende, der kan passe godt ind i storbyen. Ønsker I at tilføre jeres byrum et varmere og mere organisk udtryk, kan I vælge en bænk med træ, som skaber en forbindelse til naturen.

Vælger I en af Falcos bænke af træ, så er træet ubehandlet og FSC® certificeret hårdttræ. Det betyder, at I selv kan beslutte, hvor meget arbejde der skal være i vedligeholdelsen efterfølgende. Skal træet olieres, lakeres eller males? I kan også give træet lov til at få den fine, grå patina, som hårdttræ efterhånden får, hvis ikke den får en behandling.

Her hos Falco finder I mange forskellige typer af bænke, både bænke med ryglæn og blnke uden ryglæn, og sikkert et eller flere produkter, der passer til jeres projekt.

Bestil bænk med ryglæn fra Falco

Bænke med ryglæn er populære, fordi de giver en behagelig siddeposition for langt de fleste brugere. De benyttes i både byer, parker, skolegårde, gårdhaver og mange flere steder endnu. Vi er klar til at hjælpe, hvis også I ønsker en bænk med ryglæn til jeres næste projekt.

Vi har dog også mange andre muligheder, når uderummene skal indrettes. Tag for eksempel et kig på vores bordbænkesæt eller vores udendørs stole. Begge produkttyper kan give nogle helt andre funktioner til andre typer af brugere - udover at de har et andet designmæssigt udseende.

Uanset hvilken type af siddepladser I vælger - og det er en bænk med ryglæn, et bordbænkesæt eller en stol - kan I tilkøbe ekstra gademøbler til indretning af uderummet hos os. Vi tilbyder blandt andet borde, som giver brugerne flere muligheder for at anvende udeområdet. Vi tilbyder også flotte plantekummer, der bringer naturen tæt på brugerne og skaber et roligt miljø. Eller hvad med en praktisk skraldespand, der er pænt og enkelt designet, og som holder området rent og pænt? Kontakt vores professionelle medarbejdere, og hør, hvordan vi kan vejlede jer.

Om Falco
Kvalitet

FSC varemærke For at forebygge udryddelse af skovene verdenen over samt for at fremme ansvarlig skovforvaltning, blev Forest Stewardship Council FSC® etableret i 1993. FSC® logoet står for skove, der er certificeret i henhold til FSC®'s retningslinjer. FSC®-certificeringen dækker hele kæden, fra savværk til fabrikanten…

Mere om os
Vi sidder klar til at hjælpe…

Har du brug for råd, er vi klar til at hjælpe og vejlede, både over telefonen eller ved et besøg.

7536 8100 info@falcoas.dk Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hold dig opdateret med vores nye produkter og nyheder i øvrigt