Projekter

Ved Campus Esbjerg er der skabt et godt udeareal, hvor der er plads til samtale og refleksion. Et område hvor man sammen med andre eller alene, kan sidde og nyde udsigten eller lige få læst op på lektierne, med fuglefløjt som selskab. På området er der 3 grupper med FalcoLinea stole, der byder velkommen til et lille hvil. Ved en lille sø er der placeret 2 mindre grupper og lidt derfra er der en halvmåne med en større gruppe stole. FalcoLinea stolen er her monteret på terræn og stolene har hårdttræ med en ramme af laserudskåret stål, der efter varmgalvanisering er blevet pulverlakeret så stolen får en flot finish og med et æstetisk, let og indbydende design. FalcoLinea er en serie der består af flere forskellige gade- og parkmøbler i træ/stål eller stål/stål. Alle møbler har en rigtig god siddekomfort og kan leveres med armlæn hvis det ønskes. Serien er med sine udtryk velegnet til det moderne byggeri men passer også fint ind i områder hvor byggeriet er mere af traditionel design. Du kan læse meget mere om FalcoLinea serien i vores her.

I en træoverdækning på Hvidovre Hospital kan personale og besøgende parkere deres cykler i det populære Falco-DK cykelstativ. 170 pladser blev det til og alle typer cykler kan finde en plads her. Selve overdækningen er bygget af træ på stedet, hvorfor udfordringen i dette projekt var at specialdesigne længderne på cykelparkeringen så de passede præcist til søjlerne i overdækningen. Ønsket var nemlig at vægmontere al cykelparkering, så det ville være nemt at vedligeholde og feje området rent, uden søjler og stativer skulle være i vejen og drille. Falco-DK er designet specielt til det danske marked med de 50 cm center til center afstand. Sådan som vi kan lide det her i Danmark. Alle typer cykeldæk passer i dette stativ, da det har en konisk klemme. Desuden er der i designet af Falco-DK cykelparkeringen taget hensyn til de meget populære magnet cykellygter, så de ikke bliver ødelagte når de køres ind i stativet. Til dette projekt var det helt klart Falco-DK der egnede sig bedst til ønskerne. Hvis du gerne vil vejledes i om det er Falco-DK eller et af de andre cykelstativer i programmet, som bedst egner sig din cykelparkeringsopgave skal du velkommen til at ringe på 7536 8100 eller sende en mail til info@falcoas.dk.

Høje Tåstrup kommune henvendte sig til Falco for at få løst deres udfordring omkring cykelparkering til de mange pendlere som dagligt cykler til og fra Høje Tåstrup station. Ønsket var at give cyklisterne den bedst mulige cykelparkering! Det var ikke blot en cykelparkering der skulle monteres, for Høje Tåstrup kommune ville også gerne give cyklisterne mulighed for en overdækket og låsbar overdækning, hvor cyklisterne kunne låse deres cykler sikkert ind. Cykelparkering I december stod overdækningen klar – 192 cykelpladser i FalcoLevel Premium etagecykelparkering kunne der blive placeret i det 8,2 x 17,6 meter store FalcoLok overdækning. For at sikre cyklerne bedst, mens de står parkeret, valgte Høje Tåstrup at overdækningen skulle beklædes med perfoplader. Det gør det meget svært for eventuelle tyve at bryde ind i overdækningen. For at lade dagslyset komme ind i overdækningen, spare på strømmen og give cyklisten den bedste oversigt i overdækningen, er taget af polycarbonat tag. Alt sammen er med til at sikre cyklen og cyklist bedst muligt. Med det store antal pendlere var det et krav at der skulle flest mulige cykelpladser ind i overdækningen. FalcoLevel Premium etagecykelparkeringen er yderst pladsbesparende men stadig en løsning, der kan anvendes af alle. Med FalcoLevel Premium kunne parkeres dobbelt så mange cykler end ved de traditionelle cykelstativer i et niveau. Falco vil gerne komplimentere Høje Tåstrup kommune med at de med denne beslutning og investering har gjort livet nemmere for mange cyklister. Deres valg af cykelparkering og overdækning har bestemt været med til at fremme cyklismen i Danmark! Ønsker du at se nærmere på overdækning og etagecykelparkeringen skal du endelig kontakte os på 7536 8100. For mere information om: FalcoLevel Premium etagecykelparkering så klik her FalcoLok overdækninger så klik her

Noget nyt SKULLE der til. Beboerne hos KAB’s afdeling på Løventandsvej iBrønshøj var i budgettet blevet begunstiget med midler til en ny og bedre cykelparkering. I fællesskab fandt man frem til at løsningen måtte være en cykelparkering, der beskytter cyklerne bedst muligt og på samme tid passer ind i omgivelserne. Her er så resultatet. FalcoLok cykeloverdækningen 4 stk. på 5 x 8 meter med lodret beklædning i hårdttræ og med en masse gode cykelpladser inden i. FalcoLok kan vel nærmest betegnes som et klassisk cykelskur, i ordets mest positive betydning. Konstruktionen i galvaniseret stål og smuk træ beklædning passer perfekt til området og beboerne kan nu sætte cyklen i et skur og være sikker på at have en tør cykel HVER morgen. Projektet er i øvrigt værd at nævne også med montør øjne. Falco A/S har opsat disse 4 skure på ny rekord. I alt 6 arbejdsdage for i alt 160 m2 skure fordelt på 4 stk.… Det kunne ikke have været gjort uden et super samarbejde med KAB’s lokale administrator og det viser mere end noget at samarbejde i sidste ende sparer penge… FalcoLok er en af de mest populære overdækninger i Falcos sortiment og på hjemmesiden findes der rig information omkring modeller og muligheder. Kontakt os for yderligere oplysninger omkring FalcoLok cykeloverdækning eller andre af vore produkter på info@falcoas.dk eller telefon 7536 8100

Ombygning af Rybners Gymnasium kræver også en ny og funktionel cykelparkering. Med valget af Falco-DK cykelstativ blev der plads til 120 cykler , i første omgang, på en overskuelig og let tilgængelig måde. Falco-DK cykelstativ blev valgt på grund af modellens mulighed for at modtage cykler med forskellige dæktykkelser og en udformning, der ikke ødelægger lygter monteret på forhjulets nav. Falcos samarbejde med entreprenør henover projektets realisering endte ud i mange korte men dobbeltsidede rækker, hvor alle har kort og let adgang til stativet. Resultatet er et smukt og ikke mindst meget let overskueligt parkeringsområde, der ganske kort tid efter færdiggørelse er så stor en succes, at flere stativer nødvendigvis må til inden for kort tid. Cykelparkering her er et super eksempel på, hvordan en god dialog i etableringsfasen ender ud med en cykelparkering ”lige efter bogen”. Falco A/S takker de involverede i projektet for godt samarbejde. Rybners er ikke alene om at opsætte Falco-DK cykelstativer. 2013 blev året, hvor rigtig mange skoler tog modellen til sig og der er nu ingen tvivl om, at den er kommet på markedet for at blive. Falco er stolte over at kunne kalde Falco-DK cykelstativ for en ny-klassiker… Mere Information omkring Falco-DK cykelstativ eller andre af vore produkter findes her på siden. Er der yderligere spørgsmål til vort sortiment eller omkring et spændende projekt, kontakt da Falco AS på info@falcoas.dk eller ring til os på 75 36 81 00.

I et spændende samarbejde med Faaborg-Midtfyns kommune og Entreprenør Brdr. Pedersen, Hårby har Falco A/S leveret en nøglefærdig løsning til skolens nye cykelparkering. Overdækning model FalcoGamma fra Falco A/S er her udført som en dobbeltsidet løsning, der med et mågevinge-design og en transparent tagbeklædning giver et let og luftigt udtryk. FalcoGamma er en klassisk all-round overdækning. Den stærke konstruktion i varmgalvaniseret stål og polycarbonat tagbeklædning gør den populær i mange sammenhænge. Trods de senere års retningsskifte mod mere skarpkantede og retvinklede løsninger er FalcoGamma mere solgt end nogensinde. Dette gør at overdækningen i dag sælges til samme pris som for 5 år siden. En i sig selv enestående bedrift. FalcoGamma sælges som en enkeltsidet eller dobbeltsidet løsning. Endvidere kan overdækningen fremstilles til nedstøbning eller med fodplader til påboltning på betonfundament. Samtlige cykelstativer i Falcos sortiment kan leveres med overdækningen. I et senere nyhedsbrev bliver blandt andet omtalt en leverance hvor FalcoGamma er tilpasset cykelparkering i to etager. Projektet i Årslev er et udslag af en generel positiv tendens i Falco A/S. Flere og flere projekter med større og større volumen. Falcos produktion er i øvrigt pr 25.10 2011 blevet ISO certificeret. Virksomheden er nu blevet om muligt endnu mere sikker og stabil partner i projekter, som hos Broskolen i Årslev. Til slut skal vi fra Falco A/S ikke undlade at takke både Faaborg-Midtfyns kommune og entreprenør Brdr. Pedersen for et sublimt samarbejde. Vi håber cykelstativerne og cykeloverdækning vil være til glæde for skolens elever i mange år fremover.
Holland ønsker at være fuldt cirkulært inden 2050 og bruge 50 % færre primære råmaterialer (mineraler, metaller og fossile brændstoffer) inden 2030. Det er en udfordring, også for Falco. Siden grundlæggelsen har Falco arbejdet modulært og progressivt. Men cirkulær tænkning kræver stadig justeringer. Derfor har Falco haft en cirkulær leder, John Wermink, siden 2020.
John fokuserer på at gøre Falcos produkter så cirkulære som muligt, herunder:
- design til nem montering og demontering
- reparere, renovere og genbruge
- bevarelse af (rest)værdi af materialer og arbejdskraft
- certificering i henhold til ISO 9001, ISO 14001, VCA, FSC® og CO2-præstationsladderen (KAM)
Vil du vide mere?
Falco tænker gerne med på brugen af cirkulære produkter til et smukkere og mere ansvarligt design af dit udendørsområde.


