Falcos blog
Når der skal etableres cykelparkering kan en ellers god cykelparkering blive udfordret, hvis ikke der er afsat tilstrækkelig med manøvreareal bag cyklen til at få cyklen ud og ind i parkeringen.
Og hvor meget plads er det så? Det er lidt en erfarings- og vurderingssag, for der er ikke som sådan en standard for det. Er der god plads, anbefaler vi at gangarealet er 2 meter bredt. Det vil give god plads til, at to cyklister på gåben kan passere hinanden uden problemer.
Ofte arbejder vi dog med 1,5 meter, da det kan være forskellen på, om der kan være en række mere og dermed flere cykler på det givne areal.
Hvis du så har en enkeltrække med cykelparkering og 1,5 meter manøvreareal, vil du skulle bruge omkring 3,6 meter som tegnet herunder.
Du kan finde mange flere hjælpsomme mål på manøvrearealer på side 8 i ”Førstehjælp til cykelparkering”, som du kan downloade her.
Tænker du i etagecykelparkering, skal der lige være lidt mere plads. De anbefalinger finder du også i ”Førstehjælp til cykelparkering”.
Du skal også være velkommen til at tage kontakt til os via telefon på 75368100 eller mail info@falcoas.dk eller via chatten her på siden.
Holland har et mål om at være fuldt cirkulært i 2050 og halvere forbruget af primære råmaterialer allerede i 2030.
Det forpligter – også for Falco, hvor vi siden starten har arbejdet modulært og med fokus på lang levetid. Men cirkulær tænkning kræver stadig nye metoder. Derfor har vores moderselskab i Holland haft en dedikeret Circularity Manager, John Wermink, siden 2020.
Han arbejder målrettet med at øge graden af cirkularitet i vores produkter gennem design til nem montering og demontering, mulighed for reparation, renovering og genbrug, samt fokus på at bevare materialernes og arbejdskraftens værdi. Derudover arbejder Falco ud fra certificeringer som ISO 9001, ISO 14001, VCA, FSC® og CO₂-styringssystem.
Vil du vide mere? Vi deler gerne vores erfaringer og hjælper dig med at finde cirkulære løsninger til et smukkere og mere ansvarligt udemiljø.


