Nyheder

Vi gemmer solen: derfor har vi investeret i batterier
02-09-2025

Hos Falco i Holland har vi taget endnu et skridt mod at gøre vores energiforbrug grønnere og mere ansvarligt. Vi har nemlig investeret i et batterilagringssystem – et såkaldt BESS (Battery Energy Storage System) – der gør det muligt at gemme vores solenergi og bruge den, når der er mest brug for den. Det handler både om bæredygtighed, forsyningssikkerhed og ansvarlig materialeanvendelse.

Circular Manager John Wermink forklarer, hvad tankerne bag løsningen er – og hvorfor batterierne passer naturligt ind i både den daglige drift og vores bæredygtighedsstrategi.

En grøn løsning med flere formål

"Til at begynde med handlede det egentlig om at kunne oplade vores elektriske lastbil om natten med den strøm, vi selv havde produceret i dagtimerne," fortæller John. "Vi ville simpelthen gerne bruge mindre diesel. Men hurtigt stod det klart, at batterierne også kunne løse andre udfordringer for os."

Batterierne hjælper nemlig med såkaldt peak shaving, altså at udjævne store udsving i elforbrug og -produktion. "I sommermånederne producerer vi mere strøm, end vi kan bruge selv – og mere, end vi kan sende videre til elnettet. Omvendt, på mørke vintermorgener klokken syv, hvor vi starter alle maskinerne, beskytter batteriet elnettet mod overbelastning."

En del af en bæredygtig helhed

Set i en større sammenhæng spiller BESS-løsningen en vigtig rolle i virksomhedens bæredygtighedsstrategi.

"Det passer perfekt ind i vores arbejde med at håndtere og fordele elforbrug over hele døgnet," siger John Wermink. "Samtidig kan vi sende strøm tilbage til nettet og dermed bidrage til lokalsamfundets forsyning. Det er en måde at få mest muligt ud af den grønne energi, vi producerer."

Ansvarlige materialer og cirkulær tænkning

Også materialevalget er truffet med omtanke. "Vi har valgt batterier, der er baseret på jernfosfat i stedet for kobolt. Kobolt er en sjælden råvare med mange miljø- og etiske udfordringer, og vi ønsker at gå en anden vej," forklarer John.

Jernfosfat er ikke bare et mere ansvarligt valg – det er også et mere sikkert ét. "Det er ikke brandfarligt og ikke eksplosivt, hvilket er en klar fordel både i drift og vedligehold."

Når batterierne en dag ikke længere fungerer optimalt, er der også tænkt på næste skridt. "Vi har en garanti på, at ydeevnen stadig er 95 % efter ti år. Og selv derefter vil batteriet kunne bruges, bare med lidt lavere kapacitet."

Mulighederne for genbrug og genanvendelse er også i fokus. "Batterier kan renoveres og bruges igen – det ser vi allerede ske i Holland. Vi ved ikke præcis, hvordan vores leverandør håndterer den del endnu, men det er noget, vi følger nøje."

Teknisk og praktisk – sådan fungerer det

  • Batteritype: Jernfosfat (LiFePO₄) – valgt pga. bæredygtighed og sikkerhed
  • Levetid: Min. 10 år med mindst 95 % ydeevne
  • Cirka antal ladecyklusser: 800 om året
  • Opladning: Foregår via virksomhedens solcelleanlæg
  • Vedligeholdelse: Aftale med leverandøren dækker service og overvågning i 10 år
  • Overvågning: 24/7 monitorering via EMS (Energy Management System)
  • Sikkerhed: Der er udarbejdet en separat nødplan for batterisystemet
  • Adskillelse: Batterierne er nemme at skille ad og vedligeholde – dog varetages det af leverandøren

"Vi tager vores ansvar alvorligt – både hvad angår klima, ressourcer og sikkerhed," understreger John Wermink. Investeringen i BESS er ikke kun et teknisk valg – det er et aktivt skridt mod en grønnere og mere fleksibel energifremtid.

Få nyhederne først – og chokolade med i købet


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste produktnyheder og inspiration direkte i din indbakke. Som en lille ekstra bonus sender vi dig en lækker Falco Tony’s Chocolonely-chokolade, når du tilmelder dig.

Newsletter
Cirkulær

Holland har et mål om at være fuldt cirkulært i 2050 og halvere forbruget af primære råmaterialer allerede i 2030.
Det forpligter – også for Falco, hvor vi siden starten har arbejdet modulært og med fokus på lang levetid. Men cirkulær tænkning kræver stadig nye metoder. Derfor har vores moderselskab i Holland haft en dedikeret Circularity Manager, John Wermink, siden 2020.

Han arbejder målrettet med at øge graden af cirkularitet i vores produkter gennem design til nem montering og demontering, mulighed for reparation, renovering og genbrug, samt fokus på at bevare materialernes og arbejdskraftens værdi. Derudover arbejder Falco ud fra certificeringer som ISO 9001, ISO 14001, VCA, FSC® og CO₂-styringssystem.

Vil du vide mere? Vi deler gerne vores erfaringer og hjælper dig med at finde cirkulære løsninger til et smukkere og mere ansvarligt udemiljø.

Cirkulær image 1
Cirkulær image 2
Cirkulær image 3