Projekter
For A. Enggaard har vi leveret og monteret 162 cykelparkeringspladser i Aarhus med etagecykelparkeringen FalcoLevel Eco.
Inden projektet gik i gang, var vi på stedet for at besigtige rummet og finde den bedste udnyttelse af de eksisterende kvadratmeter. Rummet havde flere indgange og adgangsveje, som skulle holdes fri, og det stillede krav til en nøjagtig placering og tilpasning af de enkelte rækker.
På baggrund af besigtigelsen blev cykelparkeringen disponeret, så vi kunne skabe plads til hele 162 cykler og samtidig sikre gode adgangsforhold og en naturlig bevægelse gennem rummet.
FalcoLevel Eco udnytter højden ved at parkere cyklerne i to etager. Løsningen er monteret med c/c 375 mm, og den øverste cykelskinne har fuldt udtræk og gasfjeder, som gør den lettere at betjene.
Resultatet er en cykelparkering, der ikke bare giver mange pladser – men som er tilpasset det konkrete rum og den måde, det skal bruges på.
Holland har et mål om at være fuldt cirkulært i 2050 og halvere forbruget af primære råmaterialer allerede i 2030.
Det forpligter – også for Falco, hvor vi siden starten har arbejdet modulært og med fokus på lang levetid. Men cirkulær tænkning kræver stadig nye metoder. Derfor har vores moderselskab i Holland haft en dedikeret Circularity Manager, John Wermink, siden 2020.
Han arbejder målrettet med at øge graden af cirkularitet i vores produkter gennem design til nem montering og demontering, mulighed for reparation, renovering og genbrug, samt fokus på at bevare materialernes og arbejdskraftens værdi. Derudover arbejder Falco ud fra certificeringer som ISO 9001, ISO 14001, VCA, FSC® og CO₂-styringssystem.
Vil du vide mere? Vi deler gerne vores erfaringer og hjælper dig med at finde cirkulære løsninger til et smukkere og mere ansvarligt udemiljø.