Projekter

326 cykelparkeringspladser i parkeringskælder til boligbyggeri i Aarhus
09-03-2026

For ejendomsselskabet C-Bolig A/S er der etableret en samlet cykelparkeringsløsning i en parkeringskælder i Aarhus. Løsningen giver beboerne gode og trygge parkeringsmuligheder tæt på boligerne – samtidig med at pladsen i kælderen udnyttes effektivt.

I alt er der etableret 326 cykelparkeringspladser fordelt på etageparkering, terrænmonterede stativer og pladser til ladcykler.

Høj kapacitet med etagecykelparkering

Størstedelen af cykelparkeringen er etableret med FalcoLevel Eco etagecykelparkering. Her er monteret 290 pladser med ctc 400 mm i fritstående opstilling.

Etageparkeringen gør det muligt at udnytte højden i parkeringskælderen og skabe mange cykelpladser på et begrænset areal. Den øverste skinne har fuldt udtræk og gasfjeder, som gør det lettere at løfte cyklen op på øverste niveau. Løsningen kræver en frihøjde på minimum 265 cm.

Supplerende parkering på gulv

Derudover er der etableret 22 cykelpladser i Falco-ideal 2.0 med ctc 400 mm til montage på terræn. Disse stativer giver enkel og robust parkering i niveau med gulvet.

Plads til ladcykler

I takt med at flere familier vælger ladcykler, er der også etableret dedikerede pladser til større cykler. Projektet omfatter 14 ladcykelpladser med i alt 8 cykellæn, hvor sidestående cykler kan dele samme læn.

Det giver fleksibel parkering til både ladcykler, elcykler og andre større cykeltyper.

Mulighed for små reparationer

Som supplement til parkeringen er der installeret en FalcoFix 2.0 cykelreparationssøjle med pumpe og basisværktøj til mindre reparationer.

Reparationsstationen er pulverlakeret i RAL 3009 – Oxid rød – og giver beboerne mulighed for hurtigt at pumpe dæk eller justere cyklen.

Pladsoptimeret cykelparkering til boligbeboere

Med 326 cykelparkeringspladser i parkeringskælderen har beboerne fået en løsning, hvor cykler kan parkeres sikkert og organiseret. Kombinationen af etageparkering, terrænstativer og ladcykelpladser sikrer høj kapacitet og fleksibilitet i hverdagen.

Projektfakta

Lokation: Aarhus

Kunde: C-Bolig A/S

Placering: Parkeringskælde

Samlet kapacitet: 326 cykelparkeringspladser

Cykelparkering

  • 290 pladser – FalcoLevel Eco etageparkering, ctc 400 mm, fritstående
  • 22 pladser – FalcoIdeal 2.0, ctc 400 mm

Ladcykler

  • 14 ladcykelpladser
  • 8 cykellæn
Få nyhederne først


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste produktnyheder og inspiration direkte i din indbakke.

 

 

 

 

Newsletter
Cirkulær

Holland har et mål om at være fuldt cirkulært i 2050 og halvere forbruget af primære råmaterialer allerede i 2030.
Det forpligter – også for Falco, hvor vi siden starten har arbejdet modulært og med fokus på lang levetid. Men cirkulær tænkning kræver stadig nye metoder. Derfor har vores moderselskab i Holland haft en dedikeret Circularity Manager, John Wermink, siden 2020.

Han arbejder målrettet med at øge graden af cirkularitet i vores produkter gennem design til nem montering og demontering, mulighed for reparation, renovering og genbrug, samt fokus på at bevare materialernes og arbejdskraftens værdi. Derudover arbejder Falco ud fra certificeringer som ISO 9001, ISO 14001, VCA, FSC® og CO₂-styringssystem.

Vil du vide mere? Vi deler gerne vores erfaringer og hjælper dig med at finde cirkulære løsninger til et smukkere og mere ansvarligt udemiljø.

Cirkulær image 1
Cirkulær image 2
Cirkulær image 3