Projekter

FalcoSpan overdækninger til Gladsaxe Letbane
07-09-2026

For MøllerLøkkegaard har vi leveret FalcoSpan overdækninger til seks forskellige lokationer omkring Gladsaxe Letbane og trafikplads.

FalcoSpan er et fleksibelt, modulopbygget overdækningssystem med en fast dybde på 222 cm og mulighed for forskellige længder. Det gjorde det muligt at sammensætte og tilpasse overdækningerne til forholdene på de enkelte lokationer.

Et væsentligt krav i projektet var muligheden for sedum på tagene. FalcoSpan-konstruktionen er derfor leveret i en forstærket udgave, dimensioneret til den ekstra belastning fra det grønne tag. Afvandingen er samtidig tilpasset projektet med ekstra nedløbsrør og løvfangere.

Også farverne er tilpasset omgivelserne. Overdækningerne er pulverlakeret i henholdsvis RAL 8007 Rådyrbrun og RAL 7021 Sortgrå, afhængigt af arkitekturen og udtrykket på den enkelte lokation.

Montagen er udført af vores dygtige samarbejdspartner Entreprenør Holger Matthiessen ApS.

Resultatet er seks FalcoSpan-løsninger med et fælles designudtryk, men tilpasset individuelt i længde, konstruktion, afvanding og farve – så hver overdækning passer naturligt ind på sin placering.

  • Projekt: Gladsaxe Letbane og trafikplads
  • Kunde: MøllerLøkkegaard
  • Produkt: FalcoSpan
  • Omfang: 6 lokationer
  • Moduldybde: 222 cm
  • Udførelse: Forstærket konstruktion til sedum
  • Farver: RAL 8007 Rådyrbrun og RAL 7021 Sortgrå
  • Montage: Entreprenør Holger Matthiessen ApS
Få nyhederne først


Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste produktnyheder og inspiration direkte i din indbakke.

 

 

 

 

Newsletter
Cirkulær

Holland har et mål om at være fuldt cirkulært i 2050 og halvere forbruget af primære råmaterialer allerede i 2030.
Det forpligter – også for Falco, hvor vi siden starten har arbejdet modulært og med fokus på lang levetid. Men cirkulær tænkning kræver stadig nye metoder. Derfor har vores moderselskab i Holland haft en dedikeret Circularity Manager, John Wermink, siden 2020.

Han arbejder målrettet med at øge graden af cirkularitet i vores produkter gennem design til nem montering og demontering, mulighed for reparation, renovering og genbrug, samt fokus på at bevare materialernes og arbejdskraftens værdi. Derudover arbejder Falco ud fra certificeringer som ISO 9001, ISO 14001, VCA, FSC® og CO₂-styringssystem.

Vil du vide mere? Vi deler gerne vores erfaringer og hjælper dig med at finde cirkulære løsninger til et smukkere og mere ansvarligt udemiljø.

Cirkulær image 1
Cirkulær image 2
Cirkulær image 3