Projekter
Til Ny Islands Brygge Skole (NIBS) har vi leveret en omfattende og funktionel cykelparkeringsløsning med i alt 526 pladser, hvoraf 182 pladser er placeret under overdækning. Af disse er 160 pladser dækket af FalcoSpan-overdækninger, mens 22 pladser er beskyttet af bygningernes tagkonstruktion.
Løsningen er designet for at sikre optimal tilgængelighed for elever og ansatte og omfatter både A-11 45° cykelparkering og sildebensparkering, afhængigt af de fysiske forhold på skolen.
Effektiv og holdbar cykelparkering
For at sikre en stabil og holdbar løsning er cykelstativerne påboltet, mens overdækningerne er monteret på præfabrikerede betonfødder, der er nedgravet for ekstra stabilitet. A-11 45° cykelstativerne har en centerafstand på 400 mm, hvilket sikrer en effektiv udnyttelse af pladsen og nem adgang for cyklister.
Placering af cykelparkeringen
Cykelpladserne er strategisk fordelt på skolens område for at sikre nem adgang for både elever og ansatte. De største cykelparkeringsområder findes ved:
- Nordstien, hvor der er flere rækker cykelparkering under overdækning
- Artillerivej, hvor løsningen omfatter både dobbeltsidet venstrevendt parkering og sildeben
- Drechsels plads, hvor nogle pladser er placeret under bygningens overdækning
- Drechselsgade, hvor flere rækker højrevendte cykelstativer skaber en god rytme i parkeringen og nem adgang
Specialoverdækning til ventilation/udsugning
Som en del af projektet har vi også leveret en specialdesignet overdækning til beskyttelse af skolens ventilations- og udsugningssystem, der er placeret under bygningen. Denne overdækning er konstrueret med særlig hensyntagen til skorstenen, hvilket sikrer optimal funktionalitet uden at kompromittere systemets ydeevne.
Løsningen sikrer en velorganiseret, brugervenlig og langtidsholdbar cykelparkering for elever, ansatte og besøgende på NIBS.
Holland har et mål om at være fuldt cirkulært i 2050 og halvere forbruget af primære råmaterialer allerede i 2030.
Det forpligter – også for Falco, hvor vi siden starten har arbejdet modulært og med fokus på lang levetid. Men cirkulær tænkning kræver stadig nye metoder. Derfor har vores moderselskab i Holland haft en dedikeret Circularity Manager, John Wermink, siden 2020.
Han arbejder målrettet med at øge graden af cirkularitet i vores produkter gennem design til nem montering og demontering, mulighed for reparation, renovering og genbrug, samt fokus på at bevare materialernes og arbejdskraftens værdi. Derudover arbejder Falco ud fra certificeringer som ISO 9001, ISO 14001, VCA, FSC® og CO₂-styringssystem.
Vil du vide mere? Vi deler gerne vores erfaringer og hjælper dig med at finde cirkulære løsninger til et smukkere og mere ansvarligt udemiljø.


