Nyheder
Yarnbombing er et fantastisk farverig indslag i det offentlige byrum. Her er det ”gået ud over” FalcoDK cykelparkering hos UCL i Odense – mon ikke det er nogle pædagogstuderende der har været i gang? Uanset - det bliver da lidt mere festligt at parkere cyklen, når stålet har fået en farve. Alternativt til yarnbombing kan Falco foreslå at pulverlakere stålet i stedet. Faktisk har Falco sit eget inhouse topmoderne pulverlakeringsanlæg, som vil give en mere ens overflade en det strikkede og så tilbyder vi 192 forskellige farver så det er ikke bare 50 Shades of Grey, men mange andre farver. Du finder vores online RAL-vifte her.
Holland har et mål om at være fuldt cirkulært i 2050 og halvere forbruget af primære råmaterialer allerede i 2030.
Det forpligter – også for Falco, hvor vi siden starten har arbejdet modulært og med fokus på lang levetid. Men cirkulær tænkning kræver stadig nye metoder. Derfor har vores moderselskab i Holland haft en dedikeret Circularity Manager, John Wermink, siden 2020.
Han arbejder målrettet med at øge graden af cirkularitet i vores produkter gennem design til nem montering og demontering, mulighed for reparation, renovering og genbrug, samt fokus på at bevare materialernes og arbejdskraftens værdi. Derudover arbejder Falco ud fra certificeringer som ISO 9001, ISO 14001, VCA, FSC® og CO₂-styringssystem.
Vil du vide mere? Vi deler gerne vores erfaringer og hjælper dig med at finde cirkulære løsninger til et smukkere og mere ansvarligt udemiljø.